Claus Andreasen
Som ung var min drøm at blive fotograf. Jeg var i erhvervspraktik hos en af datiden store danske fotografer – Leif Schiller, men sådan skulle det ikke være.
I år 2000 startede jeg som rejseleder, og fik på den baggrund smag for rejsefotografiet, som jeg dyrkede i mange år med bl.a. at levere billeder til rejsebureauet Kipling Travel. På den måde kom den fotografiske interesse tilbage.
I de sidste 3-4 år har det fotografiske, samt redigeringensarbejdet udviklet sig eksplosiv for mig. Først med landskabsfotografering, efterfølgende studiefotografering, samt deltagelse i ind- og udenlandske konkurrencer, hvilket har være med til i den grad at udvikle mig som fotograf.
I år gik en drøm i opfyldelse – etableringen af Billedkollektivet – fem fotografer, der har det ene formål at udvikle sig gennem konstruktiv samarbejde – en ny rejse er startet.
